Susan Wojcicki
Susan Wojcicki | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Susan Diane Wojcicki 5. juli 1968 Santa Clara County, USA |
Død | 9. august 2024 (56 år) Palo Alto, Californien, USA |
Forældre | Stanley Wojcicki Esther Wojcicki |
Ægtefælle | Dennis Troper 1998- |
Børn | 5 |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Harvard College (A.B.) University of California, Santa Cruz (M.S.) UCLA Anderson School of Management (M.B.A.) |
Beskæftigelse | Administerende direktør for YouTube |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Susan Diane Wojcicki (polsk: [vujt͡ʃit͡skʲi]), født 5. juli 1968 i Santa Clara County, Californien, død 9. august 2024[1]) var en polsk-amerikansk økonom og teknologileder, der var administrerende direktør for YouTube.[2][3]
Opvækst og uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Hun var datter af Esther Wojcicki, en pædagog af russisk-jødisk oprindelse, og Stanley Wojcicki, en polsk-amerikansk professor i fysik på Stanford University. Hun havde søstrene: Janet Wojcicki, (PhD, antropolog og epidemiolog)[4] og Anne Wojcicki, grundlægger af 23andMe. Hun voksede på Stanfords universitetsområde med George Dantzig som nabo.[5] Hun gik på Gunn High School i Palo Alto, California og skrev for skolebladet.[6]
Wojcicki studerede historie og litteratur ved Harvard University og dimitterede i 1990 med udmærkelser. Hun planlagde oprindeligt at få Ph.d. i økonomi og forfølge en karriere i den akademiske verden, men ændrede hendes planer, da hun opdagede den teknologiske verden.[5] Hun modtog også sin Master of Science i økonomi fra University of California, Santa Cruz i 1993 og en Master i Business Administration fra UCLA Anderson School of Management i 1998.[7]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]I september 1998, den samme måned, som Google blev stiftet, fik Larry Page og Sergey Brin kontor i Wojcickis garage i Menlo Park.[8][9] Wojcicki havde arbejdet med marketing hos Intel i Santa Clara, Californien[5] og blev management konsulent hos Bain & Company og R. B. Webber & Company,[10] inden hun i 1999 blev Googles første marketingmanager. Her arbejdede hun med viral marketing samt den første Google Doodle.[11] Wojcicki tog bl.a. del i udviklingen af succesfulde Googleprogrammer såsom Google Images og Google Books[12]
Hun udviklede AdSense, som blev Googles andenstørste indtægtskilde.[7] Hun foreslog Googles bestyrelse, at selskabet skulle købe YouTube, der var en lille start-up-virksomhed, der konkurrerede med Google.[7] Hun håndterede to af Googles største opkøb: YouTube til 1,65 milliarder dollar i 2006, og DoubleClick til 3,1 milliarder dollar i 2007. I februar 2014 hun blev administrerende direktør for YouTube.[13]
Wojcicki blev i 2015 udnævnt af Time Magazine til at være en af de 100 mest indflydelsesrige mennesker,[14] hvor hun i et senere nummer af Time blev beskrevet som værende "den mest magtfulde kvinde på internettet".[15]
Personligt liv
[redigér | rediger kildetekst]Wojcicki blev gift med Dennis Troper den 23. august 1998 i Belmont, Californien[16] og fik med ham fem børn. Før hun tog sin femte barselsorlov, skrev hun den 16. december 2014 et debatindlæg i Wall Street Journal om betydningen af betalt barselsorlov. Hun er ofte citeret for at tale om vigtigheden af at finde balance mellem familie og karriere.[17][18]
Wojcicki døde af lungekræft den 9. august 2024. Hun blev 56 år gammel.[19]
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Susan Wojcicki, Former Chief of YouTube, Dies at 56". The New York Times (engelsk).
- ^ Orescovic, Alexi (5. februar 2014). "Google taps longtime executive Wojcicki to head YouTube". Reuters. Arkiveret fra originalen 21. juli 2015. Hentet 25. december 2016.
- ^ Gustin, Sam (3. maj 2011). "Google Ad Chief Susan Wojcicki: 'The Book Isn't Finished'". Wired.com. Hentet 10. september 2011.
- ^ Sellers, Patricia. "Before Google, the Wojcicki girls learned from Mom". Hentet 25. december 2016.
- ^ a b c Laporte, Nicole (6. august 2014). "THE WOMAN BEHIND THE SUPERLATIVES: THREE THINGS YOU NEED TO KNOW ABOUT SUSAN WOJCICKI". The Fast Company. Hentet 4. oktober 2014.
- ^ Sellers, Patricia (1. februar 2012). "Before Google, the Wojcicki girls learned from Mom". Fortune Magazine. Hentet 25. december 2016.
- ^ a b c Swift, Mike (7. februar 2011). "Susan Wojcicki: The most important Googler you've never heard of". San Jose Mercury News. Hentet 25. december 2016.
- ^ "Our history in depth". Google. Hentet 4. oktober 2014.
- ^ Graham, Jefferson (5. juli 2007). "The house that helped build Google". USA Today. Hentet 25. december 2016.
- ^ "Susan Wojcicki". Time. Hentet 25. december 2016.
- ^ "Susan Wojcicki - "Inspirational 100" Alumna". UCLA Anderson School of Management. Arkiveret fra originalen 13. maj 2015. Hentet 25. december 2016.
- ^ "Susan Wojcicki - CEO @ YouTube". TechCrunch.
- ^ "Google Ads SVP Susan Wojcicki Takes Over At YouTube". Hentet 25. december 2016.
- ^ Grazer, Brian (16. april 2015). "The 100 Most Influential People". TIME. Hentet 5. oktober 2015.
- ^ Luscombe, Belinda (27. august 2015). "Meet YouTube's Viewmaster". TIME. Hentet 25. december 2016.
- ^ "Weddings". Palo Alto Weekly. 11. november 1998. Hentet 25. december 2016.
- ^ Kafka, Peter (12. august 2014). "New YouTube Boss Susan Wojcicki Talks Talent, Music and M&A (Q&A)". Hentet 16. december 2014.
- ^ Paid Maternity Leave Is Good for Business, The Wall Street Journal, 16. december 2014
- ^ https://ekstrabladet.dk/underholdning/udlandkendte/susan-wojcicki-er-doed/10327738